|
Der findes en del meditationsteknikker, der alle kan give et stort udbytte. Blandt de positive effekter kan bl.a. nævnes afspænding, en forbedret koncentrationsevne og et nedsat stressniveau.
Hvilken teknik, man som kampkunst udøver bør vælge, er naturligvis et spørgsmål om, hvilket udbytte de enkelte meditationsteknikker tilbyder - og hvilke af de positive effekter, der må siges at være mest fordelagtige for netop en kampkunst udøver.
Jeg har selv fået anbefalet de teknikker, der beskrives nedenfor. Anbefalingerne gives hermed videre, suppleret med den nødvendige baggrundsviden - ønskes et endnu dybere kendskab, henvises der til andre kilder. Jeg vil dog ikke give egentlige instruktioner i, hvordan meditationen udføres, hvis der er behov for dette må jeg henvise til andre kilder eller evt. en meditationslærer.
Den eneste instruktion, jeg giver, er, at vejrtrækningen skal være dyb og rolig, så den når helt ned i maven. Det er desuden vigtigt, at man skal være meget koncentreret og fokuseret, men på samme tid skal være afslappet, dvs. indsatsen skal være lige så afslappet som resten af kroppen (og vejrtræningen); det er ét af de paradokser, der er en del af meditation, og som man lige så godt kan vænne sig til allerede fra starten - der findes ingen nemme genveje, og man kan ikke forcere fremgang igennem, man er nødt til at tage den med ro og lade forbedringerne indfinde sig, når tiden er moden.
Den af de grundlæggende meditationsteknikker, der regnes for den mest velegnede for en kampkunst udøver, er den såkaldte mindfulness meditation - dvs. den teknik, hvor hovedfokus er vejrtræningen.
Denne teknik er rigtig god til at forbedre og udvide opmærksomheden samt til at skabe et klart fokus og være fuldstændig til stede - hvilket netop er de positive effekter af meditationen, en kampkunst udøver vil have det største udbytte af.
Denne teknik er efter sigende den metode, Gautama Buddha underviste i. Mindfulness betyder opmærksomhed og oversættes typisk til "det årvågne, opmærksomme nærvær i nuet" - den engelske betegnelse benyttes, da der ikke findes et tilsvarende ord på dansk (opmærksomhed er en utilstrækkelig oversættelse); begrebet dækker over en fremgangsmåde, hvor en person bevidst er opmærksom på sine tanker og handlinger i nuet, på en fordomsfri måde. Den korrekte betegnelse er egentlig Anapanasati (pali), et begreb der er sammensat af to ord: sati, der kan oversættes til "mindfulness"; og anapana, der refererer til indånding og udånding (dvs. vejrtrækningen). Forenklet kan begrebet dermed oversættes til noget i stil med "opmærksomhed på vejrtrækningen". Anapanasati er naturligvis ikke den eneste form for mindfulness meditation; der findes andre teknikker, med et andet hovedfokus end vejrtrækningen - men da det er den mest almindelige teknik, er det sædvanligvis denne metode der refereres til, når begrebet "mindfulness meditation" benyttes.
En anden metode, en kampkunst udøver kan have et stort udbytte af, er at fokusere på hara ("mave" på japansk), der findes i den nedre del af abdomen (maveregionen), to fingerbredder under navlen og ca. en tredjedel inde i bughulen. Dette punkt regnes for kroppens fysiske tyngdepunkt og et vitalt energipunkt, med stor betydning for energikredsløbet. Har her benyttet den japanske betegnelse, da det er den mest udbredte og velkendte. Punktet kendes også under andre navne, bl.a. tai-tien, dantian, qihai (alle kinesiske) og chi punkt, svarer desuden til østens 2. chakra ("hjul" på sanskrit) eller navlechakra, der bl.a. benyttes indenfor yoga og tantra meditation.
Dantian (kendt under flere andre navne, bl.a. tanden på japansk) kan oversættes til "cinnober felt" eller "eliksir felt". Denne betegnelse refererer normalt til det punkt der også kaldes hara; ved at fokusere på dette punkt, kan man bringe chi tilbage og opretholde chi kredsløbet. Men dantian er også et mere fundamentalt begreb, der beskriver chi kredsløbet, og tildeles flere vitale punkter - man inddeler normalt dantian i tre primære dantian: den nedre (svarer til hara), der associeres med fysisk energi og sommetider også seksualitet; den midterste (befinder sig ved hjertet og svarer til 4. chakra), der har betydning for følelserne og de indre organers sundhed; og den øvre (imellem øjenbrynene, dvs. "det tredje øje" svarende til 6. chakra), der har betydning for hjernen, kognitiv tænkning og bevidstheden.
Det er ikke nødvendigt at udføre en komplet dantian meditation, der på skift fokuserer på alle punkterne (selvom det naturligvis er en mulighed). Ved at fokusere på den nedre dantian (dvs. hara), der som sagt regnes for det naturlige tyngdepunkt og et vitalt energipunkt, vil man som kampkunst udøver opnå et stort udbytte. Det er ikke let at fokusere på dette punkt, da man skal føle det naturligt (noget de fleste ikke vil være i stand til at gøre i starten), derfor kan det i starten være en hjælp at fokusere på bugvæggen, der bevæger sig ud og ind i takt med vejrtræningen - denne opmærksomhed kan hjælpe med at finde et fokuspunkt.
Dantian meditation er min foretrukne metode, da den er effektiv og bl.a. også kan gavne løbere - jeg bør dog understrege, metoden er mere avanceret end eksempelvis mindfulness meditation. Jeg udfører desuden andre meditationsteknikker end de ovenfor beskrevne, der ikke dyrkes i relation til kampkunst træningen.
At meditere behøver ikke være tidskrævende. 10-15 minutters daglig meditation er tilstrækkeligt til at opnå et mærkbart udbytte. Det er veldokumenteret at så lidt som 20 minutters meditation 5 dage om ugen medfører en mærkbar stressreduktion.
|